mandag den 19. december 2011

December i Tórshavn

Kære venner og familie, der følger med her på bloggen. Et stort Glædelig Jul skal lyde herfra Tórshavn.
Vi har haft en vidunderlig december heroppe. Færøernes høje fjelde er dækket af den fineste sne. Himlen er blå med smukke skyformationer i mange farvenuancer. Solen befinder sig i en evig tilstand af enten solopgang eller solnedgang. De gyldne stråler reflekteres i hav og sne og sendes i alle retninger. Så denne tid er slet ikke så mørk til trods for dagens korte længde på kun 5 timer 9 minutter og 14 sekunder i dag den 14. december. Som Tone så præcist har sagt: "Det er ligesom at være med i en julekalender".
Julestemningen har indfundet sig her i lejligheden, hvor der er fint pyntet med forhåndenværende julenips og rigeligt med levende lys og julebagværk. 
Vi har fået æren af at skulle arbejde i julen. Så for os begge er det første jul væk hjemmefra. Vi dækker den medicinske døgnvagt på Landssygehuset 24 timer i træk på skift fra d. 23.-27. december, hvor vi flyver hjem til gode, gamle Danmark. Det bliver sikkert en speciel oplevelse.
Herunder kommer en sand julekavalkade af billeder fra lejligheden, Tórshavn og omgivelser. God fornøjelse...


Der skulle være en millionchance

Pakkekalender fra Tones forældre










Tórshavn






Julebag








Smukke udsigter fra stuen



På tur gennem byen





Tinganes














Dejlige kolleger på besøg

tirsdag den 13. december 2011

6. dag: besøg på Suderoy

Sidst på den dejlige uge hoppede vi på et skib og satte kurs mod de sydligste øer, nemlig Suderoy. Ole og jeg har allerede besøgt Suderoy, men det passede os fint med et gensyn med øerne. Mine forældre har aldrig været så langt sydpå, så det var ukendt land for dem.
Denne dag må man vist erkende at vi var mindre heldige med de færøske vejrguder; Suderoy lå nemlig i en go omgang dis, og når man kørte op i højderne forsvandt man ganske i tågerne. Men, en dejlig tur blev det nu alligevel, hvor vi tog mine forældre på en køretur langs øens østkyst, hele vejen ned til Akrabergs spids, hvor det gamle fyrtårn til stadighed holder opsyn med havets medspillere.


Bragende brænding ved Sumba!

Fyrtårnet holder vagt ved den allersydligste del af Færøerne, Akraberg.

Tåge på toppen.

Det var for uhyggeligt at begive sig ud i det ukendte, klippekanten var farligt tæt på. 
Frokostpause med smuk udsigt trods det grå vejr.

Lækre håndmadder med lammerullepølse og persille - herligt!


Fámjin.

Smukke farver ved Fámjin.

Suderoy's kystlinje.


Sort får med brun uldkappe. 
Mor kigger kaffekoppen dybt i øjnene.

Gåtur ved Bodanes. 
Smukke, brede klipper. 
Mor laver culotte til mig (- og de andre, men mest til mig...!)
Kære mor og far, tak for en fantastisk uge! Dejligt at I har været en del af vores store eventyr her på Færøerne. Vi ses på Marselisvej!