3. dag: grindefangst, Funningur, Gjogv, Eide og Saksun!

I dag startede vi hos Kaj og Olga i regntøjets rustning. Der gik rygter om grindefangst i Funningfjødur, så det blev selvfølgelig første stop. Vi har været enormt heldige hvad angår grindeflokke, faktisk har vi oplevet hele tre grindefangster på 4 måneder, hvilket vist også er ud over det sædvanlige. Mine forældre har selv oplevet grindefangst i 70'erne, men det var alligevel et plus på opleveren at få frisk grindekød- og spæk med hjem. 

Turens start: Casa d' Kaj og Olga.

Tågen hang tykt og lavt over Streymoy.

Der var et leben i Funningfjødur!

Orange mænd lyser op i den fugtige morgentåge.

Grind!

En mand snupper et hvil på en grind. Klassisk.

Herefter kørte vi langs den smukke Funningsfjord ind mod den lille bygd Funngingur, hvor vi gjorde holdt med varm kaffe og et besøg i en af de klassiske små, sorttjærede trækirker. Kirken er 165 år gammel og fortæller historien om tolv ens trækirker, der blev opført rundt om i landet i første halvdel af 1800 tallet. 

Lyset er forunderligt klart.

Funningur.

En af de tolv klassiske trækirker tilbage fra 1800-tallet.

Gæs er der også nok af på Færøerne!

Besøg i kirken.

Stemningsfyldt interieur i træ.

Smuk ornamentik.

På den anden side af fjeldet langs snoede veje ligger Gjógv, som vi allerede har besøgt mange gange før. Fra kløften kan man nyde udsigten udover havet og over til Kalsoy, det er en af de smukkeste bygder på Færøerne.

Funningur set fra toppen med den dramatiske zigzaggede vej.

Blændende skyformationer.

Gjógv med Olga i forgrunden.

Den naturlige havn i kløften.

Tørfisk.

Fredsfyldt.

Walk and talk!

Far og Kaj nyder udsigten til Kalsoy.

Næste stop blev en rejse tilbage i tiden til Eide, alt imens solen overtog himlen og kastede et gyldent lys over sletterne. At træde ind i det gamle lægehus var næsten som at træde et skridt tilbage til 70'erne, og det gav da også et mærkbart sus i mine forældre, da de pludselig stod der, hvor de sidst havde stået, unge, naive og med to små børn på armen. Nu, en tand ældre, men vise og smukke :)

Solen kastede et orangegyldent efterårslys over fjeldene - ubeskriveligt smukt.

Et kig til Risin og Kellingin på vejen mod Eide. De står der endnu!

Eide folder sig ud.

Far genfinder minderne i det gamle lægehus med den fænomenale udsigt.

Mor og far foran lægehuset i Eide.

Dagen var tæt pakket med begivenheder og sidste stop inden solen gik ned blev Saksun, et næsten overnaturligt sted. Man mener, at fjorden i Saksun engang var en naturhavn, og at en flodbølge blokerede fjorden med sand, som nu breder sig gennem fjorden og ender i søen foran bygden. Man kan gå den mest fantastiske tur mellem de høje fjelde i sand hele vejen ud til havet. Men man skal have stedkendte med der kender til tidevandet, for ellers kan man blive fanget af havet. 

Saksun. Det lille sorte hus til venstre ligger i Olgas families eje, og her fik vi varmen inden turen gik mod det åbne hav.

Varme og rundtenommer i det lille hyggelige træhus.

Besynderligt landskab.

Retning mod det åbne hav.

Striber i sandbunden.

Tyst, og med en næsten overnaturlig atmosfære, sænker stilheden sig dybt i det mørke sand, omgivet af sagnomspundne fjelde.

En stribe sand til venstre tillader adgang ud mod havet. Tidevandet stiger.

Verden åbner sig op.

Sandblomster.

Det var en dag med utrolig mange indtryk og skønheder der nåede helt ind i sjælen. 

Færøerne er og bliver et magisk sted.