Lørdag morgen lagde vi ud med en kort Tour de Tórshavn inklusiv inspektion af sygehuset.
|
På Tinganes |
|
Frokost hjemme med Færøsk lokalbryg |
Vi tog en kort udflugt over fjeldet til Kirkjubøur og Velbastadur, hvor vi så ofte selv tager ud efter arbejde og nyder det lille paradis.
|
Frem fra tågerne træder Hestur og svagt kan Sandoy erkendes i baggrunden |
|
Den berømte kongsbondegård beboet af den samme familie gennem 18 generationer |
|
Smukke farver. |
|
Theis og Færgen udfordrer de store klipper. |
|
Færgen poserer. |
|
Eftermiddagshygge med friskbagte vafler og Bailey |
Lørdag aften var der valg til lagtinget. Vi fejrede dette med middag på sushirestaurenten Etika og efterfølgende bytur. Denne del af besøget er (heldigvis) ikke dokumenteret med billedmateriale.
På hjemrejsedagen var nogle mere kvæstede end andre (!). Vi kørte ud til lufthavnsøen Vágar og betragtede den spektakulære udsigt til Tindhólmur.
Tone og jeg havde ikke tidligere taget tunnelen til Gásádalur og her ventede fuldstændigt vanvittige naturoplevelser.
|
Vandfaldet ender i det buldrende hav. |
Denne bygd er først nyligt forbundet til vejnettet på Færøerne. For ikke så lang tid siden var eneste forbindelse over fjeldet på gå-ben eller med båd. Landingspladsen for båden er dog ret fjendtligt anlagt, plantet blandt skarpe klipper og voldsom brænding. Hejsesystemet herunder blev brugt til varer med mere.
|
Stejl trappe! |
|
Færgen overraskes af den bragende brænding! |
Kl. 14:45 sendte vi flokken afsted med flyveren mod Danmark og kørte hjem med en lykkefølelse over at have så vidunderlige venner. Tusind tak for en perfekt weekend.
Vi er dog ikke helt parat til at komme hjem endnu!
Tak for en super fed weekend - Det var helt fantastisk at opleve Færøerne sammen med jer.
SvarSlet