Efter nogen tids pause kommer her påny lyd fra nordatlanten.
Henover weekenden har vi haft besøg af Ole's forældre Wivvie og Bent og vist vores nye omgivelser frem.
|
Inden måtte der gøres forberedelser - her med bagning af rugbrød på original færøsk surdej, vistnok nedarvet gennem generationer. |
De ankom torsdag eftermiddag med flyet fra Billund gennem et tæt skylag og med strid sidevind over den i øvrigt ret korte landingsbane.
Vi satte straks kursen vestover mod den lille bygd Bøur, for at præsentere en af Færøernes smukkeste udsigter i en typisk forunderlig, færøsk komposition af sol/sky/regn...
Første aften var vi inviteret til traditionelle færøske retter hos Kaj og Olga. Disse skønne mennesker, som vi har lært at kende gennem Tone's forældre, har fra starten budt os velkommen i deres hjem og introduceret os for deres familie. Kaj er tidligere kommunelaknar (praktiserende læge) i Torshavn og Olga fysioterapeut på Landssygehuset.
Aftenen bød på hjemmelavet, fintskåret tørret grind, saltet spæk samt tørfisk og kartofler. Man laver så en lille "burger" med de fire ingredienser og det smager fantastisk, når først lige de konservative danske smagsløg er tilvænnede. Man spekulerer blot en anelse på det høje niveau af kviksølv og landslægens anbefalinger under indtagelse.
Derudover skærpekød - vindtørret og ekstra velhængt fårekød. Utroligt mørt og delikat.
Fredag tog vi færgen fra Gamlarætt til Skopun på Sandoy.
|
Sandoy anes i diset |
|
Udsigt fra Sandoy mod Hestur i midten, Streymoy (vores ø) til højre og Koltur og Vágar til venstre |
Vi startede med en flot vandretur fra Sandur bygd vestover.
|
Farver og former i smuk forening |
|
Øen Skúvoy og i baggrunden Suderoy |
På Færøerne er handelen med alkohol monopoliseret med vanvittigt høje priser til følge. 130 kroner for 10 dåsepilsner, godt nok lokaltbrygget og velsmagende, men alligevel. Her ligger så rúsdrekkasøla landsins, eneste mulighed for drikkelse på Sandoy, beliggende i den afsides beliggende bygd Skálavik. Der findes vist kun fire sådanne butikker på hele Færøerne. Det skal ikke være for nemt.
Indsejlingen til havnen i Skálavik virkede helt forrykt. Billeder herunder er taget i næsten vindstille vejr. Der var da også et fotoalbum, der illustrede de talrige skibe, der er kæntret i havnen under hårdt vejr.
|
Nólsoy, som vi har udsigt til i fuld udstrækning fra stuevinduet, ses her i nyt perspektiv fra Skálavik |
|
Smuk sandstrand i Húsavik |
|
Den billedskønne, næsten forladte bygd Skarvanes med udsigt til Stóra og Lítla Dímun |
Lørdag tilbragte vi med sightseeing i Torshavn under blandede vejrlige forhold.
|
Unge fiskere med helt friskfangede torsk... |
|
... til salg for bare 60 kroner kiloet! |
Søndag blev det høje nord endnu en gang udforsket.
|
Gjógv, hvor min far var på ekskursion med gymnasieelever for 24 år siden. Åbenbart har ikke meget ændret sig. |
|
Vi kører mod solen blandt de højeste fjelde på Færøerne |
En tur under den forholdsvise nye og ret så dyre tunnel til Bordoy fører én til Klaksvík, Færøernes næststørste by med godt 5000 indbyggere.
|
Kortvarig blå himmel i Klaksvik |
Videre til øen Kunoy.
|
En næsten surrealistisk sammensætning af færøsk natur og menneskeskabt plantage. |
|
Stengærde overalt |
|
Ole med ny trøje lavet af får |
|
Kig mod Klaksvik blandt høje fjelde |
Hofretten med friskfangede torsk tilberedes.
Morgenstemning fra altanen på afrejsedagen. Tusind tak for besøget.
Nu skal der igen arbejdes - sammenlagt 157 timer den næste uge!
Skønne billeder! De dukker desværre ikke op alle sammen... 157 timers arbejde er da for de seje :)
SvarSletFantastisk forlænget weekend på Færøerne. Det kan anbefales. Hurtigt (men vel lidt dyrt) fra Billund eller Kbh, men der er næsten fri bar undervejs!! Også restaurant Koks kan anbefales - lokale råvarer, flot komponeret og serveret med professionalisme i helt specielle rammer. Besøg også Nordens Hus i Torshavn.
SvarSletOles forældre