Søndag på Suðuroy var vejrmæssigt lidt mere gråligt. Men vi besluttede inden vi tog til Færøerne, at vejret ikke skulle få betydning for vores gøren og laden. Man kan simpelthen opleve alle årstider på en dag, og det virker mere eller mindre uigennemskueligt.
Dagen var viet til den nordlige del af Suðuroy.
Vi startede dagen med at iagttage en besynderlig geologisk struktur lige i vejkanten. Søjlebasalt, resultatet af mødet mellem koldt havvand og glohed lava.
Det er ved at være en klassisker. Man bestiger et bjerg med forventning om kontant belønning i form af vanvittig udsigt...
 |
| Men men men... |
 |
| Her dog et flot kig til Lítla Dímun |
Når det regner er det rart at have sit sneglehus med sig.
Dette smukke udsigtspunkt blev indtil for nylig brugt som renovationsplads.
 |
| Affald kastes bare ned af denne sliske til det altædende hav |
 |
| Eller smides i det fri |
 |
| Bygden Sandvik - navnet giver mening, Stóra Dímun i baggrunden |
Vi var blevet tilrådet en flot men farlig vandretur blandt himmelstræbende tinder og lunefulde kløfter. To lokale malkepiger er tidligere gået i døden i disse. Man ser dem ikke når man kæmper sig opad og kigger prustende ned jorden lige foran sig. Og pludselig åbner disse evigt dybe sprækker sig op og man kan mærke angstens sus dybt i mellemgulvet, når man nærmer sig de uafskærmede kanter.
 |
| Vejen dertil er anlagt af briterne under 2. verdenskrig - nu ubenyttet |
 |
| Bro for de modige |
Således opløftet af flotte naturoplevelser kan vi gå i krig med ugens dont på Landssygehuset. De første døgnvagter er i vente!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar