Den følgende beretning kommer i to dele, da der er så frygteligt mange dejlige billeder, vi gerne vil dele med interesserede læsere.
I vores første måned er vi blevet begunstiget med et meget taknemmeligt arbejdsskema. Ingen døgnvagter og fri hver weekend, begge to. Derfor besluttede vi denne weekend at tage færgen kl. 7 fra Torshavn til Tvøroyri på Suðuroy (2 timers sejllads) og holde miniferie.
|
Tvøroyri lyser op ved ankomsten, færgen skimtes på den modsatte side |
|
Nærmere en lille lejlighed end et vagtværelse sammenlignet med typiske danske forhold |
Vi havde på forhånd ringet og arrangeret at låne et vagtværelse på det lille sygehus i byen. Meget fornemme og helt nyrenoverede forhold.
Vi startede dagen med at krydse fjeldet og nyde udsigten til Lítla Dímun der skimtes ovenover i tågerne.
Herefter satte vi kursen sydover og nød lysets leg på fjeldene langs de dybe, bløde fjorde på Suðuroy's østkyst.
|
Hypermoderne gymnasie i fantastiske naturrammer |
|
Vágur |
|
De altid nærværende får i vejkanten, absolut uden besiddelse af dødsangst |
|
Forladt spøgelses bygd, Vikarbyrgi, gemt godt og grundigt for al civilisation |
Vestkysten på Suðuroy gemmer på en helt anderledes barsk natur end vi hidtil har set. Klipperne rejser sig voldsomt mod havet og fortaber sig pludseligt i et brat, afgrundsdyb fald mod en sydende brænding. Ikke underligt at færingerne beregner et årligt tab af får der styrter i døden.
|
Kanten skues |
|
Vi nærmer os, Tone holder igen og har vinden med sig |
|
Enden er nær |
|
Men nærmere kanten når vi ikke denne gang... |
Akraberg er den sydligste spids på Færøerne og her ligger et smukt lille fyrtårn placeret på den yderste pynt.
I Bygden Sumba ventede os endnu et overdådigt show af moder natur. I den mest strålende solskin stod vi på den yderste spids af havnen og betragtede den vilde brænding. Bølgerne eksploderede op af klippesiderne så langt øjet rakte og lyden af det frådende, brusende hav omsluttede os.
|
Sumba |
|
Bemærk den lille Ole |
|
Vi trodser faren |
Vi forsøgte os med den gamle vej over fjeldet mod Lopra men måtte gøre hold, da en gruppe færøske mænd var i færd med at indfange væddere til slagtning. Vi fik selvfølgelig en dram i et vædderhorn som undskyld for ventetiden.
Som kronen på værket efter en overvældende dag på Suðuroy besteg vi Beinisvørd. Fra denne imponerende klippe var udsigten over den forrevne vestkyst fænomenal.
|
Beinisvørd |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar